Tre forskellige ting, folk kalder feedback

«Vil du give mig feedback på det her?» er tre anmodninger i én frakke. Svar på den forkerte, og du får at vide, at du ramte ved siden af — af en, der aldrig sagde, hvad pointen var.

Anerkendelse, vejledning, vurdering

I deres arbejde om at modtage feedback skelner Douglas Stone og Sheila Heen mellem tre slags. Anerkendelse siger «jeg ser arbejdet». Vejledning siger «sådan gør du det bedre». Vurdering siger «her står du».

Alle tre er berettigede, og ingen erstatter en anden. Den, der ville have anerkendelse og fik vejledning, hører, at hans arbejde ikke blev set. Den, der ville have vejledning og fik anerkendelse, hører, at ingen vil sige ham sandheden.

At sige højt hvilken

Hele knuden løsnes med én ledsætning i begyndelsen. «Jeg leder ikke efter rettelser endnu, jeg vil vide, om idéen holder» er en anmodning om vurdering. «Sig, hvad jeg skal ændre» er vejledning. «Jeg vil bare have, at du ser, hvor meget der ligger i det» er anerkendelse, og der er intet barnligt i at bede om det.

Det samme gælder, når du giver. Sig, hvilken af de tre du tilbyder, før du tilbyder den, så holder den anden op med at gardere sig mod de to øvrige.

Vurderingen overdøver alt, der siges bagefter

Når en besked indeholder en dom, er det dommen, der bearbejdes. Derfor lander vejledning, der er syet fast på en karakter, sjældent: lytteren regner stadig på, hvad karakteren betyder for ham.

Skil dem altså ad i tid. Både vurderingssamtaler og forbedringssamtaler kan gøre gavn; sammen bliver den anden ikke hørt. Skal de endelig kombineres, så kom med vurderingen først og klart, stop så, og gem vejledningen til en anden dag.

Ros gavner kun, når den er præcis

«Godt arbejde» er anerkendelse med indholdet taget ud. Det er behageligt og lærer intet, for man kan ikke se, hvilken del der var god, og kan derfor ikke gentage den med vilje.

«Den måde, du beskar anden del på, gjorde det hele læseligt» er samme varme med oplysningen tilbage. Det koster én ekstra ledsætning og er forskellen på at være afholdt og at være nyttig.

At bede om den, så der kommer svar

«Nogen kommentarer?» giver pålideligt «nej, det var fint», fordi det beder nogen om at overskue alt og selv byde ind med kritik. Indsnævr: «hvilken del af anden halvdel er svagest?» forudsætter, at der er en, og gør svaret let.

Og spørg om én ting. «Hvilken enkelt ændring ville forbedre det mest?» giver et rigtigt svar, hvor den åbne anmodning giver høflighed, og efterlader jer begge noget, der kan arbejdes med.